søndag den 1. juni 2014

Et hjørne af naboens hus ....

Akvarellen er lavet et par timer før fotoet her er taget ....
... da var der kraftigere sol på husets gavl som vender næsten mod syd

Vi har en veranda i hele husets længde ... vestvendt og dermed sol om eftermiddagen ..... naboens hus
ligger ca 8-10 m fra vores, med en cykel / gangsti imellem. Dagens skitse er lavet ca kl 14 og dermed var der fuld sol på naboen gavl ... mens den væg der vender over mod os ligger i skygge.
Huset overfor er forøvrigt den ene ende af ialt 6 boliger, som er bygget sammen i en lang række. Tagfladen nederst til venstre er en af de to garager, som tilhører lejlighederne i etagen under den bolig, vi ser på akvarelskitsen ...

Skitsen er lavet på et stykke akvarelpapir af ukendt mærke med halvru overflade. Papiret er spændt op på en 3 mm pap plade ( papiret blev gjort vådt på begge side og klæbet fast med tape mens det var vådt .... efter tørring var det 100 % glat  ... for at det ikke skal bule senere, uanset hvor vådt det bliver når der males på det ;-)





Jeg lavede først en meget enkelt optegning af vinduerne, husets hjørne, kanten på tagfladerne og de 3 cypresser i forgrunden ( de fik en del modlys som gav de grønne buske en næsten brungylden farve ) .... optegning lavet med sort kuglepen.

Derefter malede jeg akvarelskitsen med  St. Petersborg akvareller og en da Vinci HARBIN-KOLINSKY  no 12

Ingen kommentarer:

Send en kommentar