mandag den 31. august 2015

To barndomsminder ...

Strathmore 400 Serie Toned Tan 14x20,3 cm
Så langt jeg kan huske tilbage i min barndom har to små træfigurer været en del af hverdagen. De er nu endt i vores hjem .... og i dag besluttede jeg mig for at de skulle stå model til en fyldepenneskitse. Simon ... en af vores sønner .... har foræret mig en "Hero 9018 Fountain Pen - Fude Artist's Signature Nib" .... det er en kinesisk kaligrafipen med bøjet spids. De yderste 2-3 mm er bøjet op i en vinkel på ca 55 grader. Skitsen er lavet med sort blæk ( Parker ) og en hvid kuglepen ( uni-ball ). Det hele er filmet med mit Xiaomi Yi kamera ( mobiltelefonen fungerer via en app som fjernbetjening af kameraet ).


fredag den 28. august 2015

Eftermiddags ritualet ...

Der dryppes øjne 3 gange om dagen her hos os... forskellige typer/antal hver gang ... færrest om eftermiddagen ... skitsen her er lavet i den ventetid der skal gå mellem hver type øjendråbe ...

Vi har et helt arsenal i en sort flettet kurv ... i låget ligger et udvalg af øjendråber, uret vi bruger for at holde kontrol på pauserne mellem dråberne ... og til højre det dryppeskema som viser oversigten over hvad der skal dryppers i højre/venstre øje i en 3 dages periode .... Spersadex i flasken og Pilokarpin i den flade "pakke" ved siden af flasken ... og fyldepennen på skrå nederst til højre ...


Skitse tegne på Strathmore farvet papir. Tegnet med fyldepen ( Hero 330 ) og hvid pen ( uni-ball )

Fra parkeringspladsen ...

Det blæser i dag ... jeg fandt en plet med sol og læ udenfor den gamle del af Sørlandssenteret ... med udsigt hen over bilerne mod et par forretningsbygninger ... bl.a. Skeidar ... i baggrunden.

I dag havde jeg glemt fyldepennen og min waterbrush ... men min gamle SHORTY fra Worher lå i bunden af tasken .. og dermed blev det en blyant tegning i dag ... ca A5 størrelse i min Strathmore skitsebog med farvet papir.

Efter hjemkomt tilføjede jeg lidt højlys med en uni-ball pen.
... biler ... jeg har undgået at tegne biler i lang tid ... vanskeligt .... og "alle" ved jo hvordan biler ser ud ... bare ikke jeg ...

onsdag den 26. august 2015

I dag startede jeg på en ny skitsebog ...

På Metrobuss M2 ...
Skitsebog nr. 3 ( af 5 ) er fuld af skitser og nr. 4 er fundet fram.
Det er en skitsebog fra Daler&Rownes billigserie ... i A6 størrelse.

Til den første skitse i denne skistebog fandt jeg motivet på bybussen. Han stod på bussen sammen med mig, og sattet sig med ryggen til køreretningen.
Jeg fandt plads længere bagud i bussen. Anden række efter midterdøren og et trin højere, så jeg havde fin udsigt, samtidig med at jeg kunne tegne rimeligt diskret ....
Som det ses er det en skitse lavet med fyldepen til stregarbejdet, og en waterbrush til laveringerne.

Efter en tur hos frisøren stod jeg et kvarters tid under en markise ( det småregnede ) og lavede en enkelt skitse af Henrik Wergelands Gt på langs ..... vejen krydses af Markens efter det første træ til venste.

Denne gang blev der også filmet ... med mit lille Xiaomi Yi. I første del af videoen er tempoet skruet op til 8 gange normalen ... i den sidste del dobbelt tempo.


Fyldepen og waterbrush i A6 skitsebog

fredag den 21. august 2015

Ida .... vores Cavalier King Charles Spaniel







Her sidst på dagen ... efter aftenteen ... fik jeg pludselig øje på Ida, som sov i kurven på gulvet ved siden af sofabordet.

Skitsebogen og min Sailor Fude de Mannen med bøjet spids blev fundet frem og en skitse fandt vej ned på papiret ....

.... efter en lille pause tænkte jeg på hvordan samme motiv ville se ud hvis jeg lavede skitsen med min Mors blyant

... Mor døde 2002, og jeg arvede bl.a. alle hendes tegnesager. Denne blyanten var altid med hende. Hun tenkte, talte osv aldrig uden netop den blyant og forklarende smaåskitser på servietter, kuverter osv

.... skitse nr 2 blev anderledes, ikke kun fordi vovse lå i en anden stilling i kurven, men måske mest fordi pennestregen og blyant stregen har forskellige kvaliteter ....
... netop her, med disse to skitser ... der er jeg ikke i tvivl om hvilken jeg synes bedst om



Mors blyant ... en Shorty med 6B 3,15 mm tyk stift har jeg brugt en del ... for 10-12 år siden. For nylig fandt jeg den frem igen ... ledte lidt på nettet, og fandt ud af at den er tysk produceret og findes i mange farver .... her en link til Wörther som laver denne blyant som i nogle kredse har kult status.

Efter den spontane skitse af vores vovse, så tror jeg også jeg kommer til at bruge den en del fremover. Måske skal jeg gå op i papirformat ... A6 som Ida er tegnet på i dag bliver nok lidt småt til en blyant med 3,15 mm stift ....


Til venstre: Ida tegnet med fyldepen: Sailor Fude de Mannen med bøjet spidt.
Til Højre er fyldepennen byttet ud med en SHORTY fra Wörther
Dobbeltopslag i A6 skitsebog.

En tigger på Markens ...

"Markens" ... gågaden i Kristiansand ... dannede rammen om tiggerens butik i dag.
Hun sad op af en kommunal skraldespand, med sine hjemmehæklede ting og tang på et tæppe ved sin side ...

Kommunegartneren havde lavet krone på værket med en gigantisk mænge blomster i lygtepælen over den unge dames lille butik ...

Skitsen er lavet i en A6 skitsebog, med fyldepen og akvarelfarver ....

torsdag den 20. august 2015

Akvarelskitse fra gangstien ...

Denne gang har jeg sat mig på autovernet som går langs med gangstien mellem Berhusveien og gangbroen over Hånesveien.
Jeg har flere gange tænkt på netop dette motiv.
På højre side af vejen er der fjeld med en del træer, både nåletræer og løvtræer.
På venstre side er der rækkehuse ... 3 etager ... som ligger i skygge ... i baggrunden træer ... ca en kilometer til dem der er længst væk.

Inden jeg starter tegneriet beslutter jeg at husene skal tegnes stort set uden detaljer.

Til denne skitse har jeg delt tegneriet i 3 faser ... først tegnes alle konturer med vandfast tush ( og den jeg fik med mig i dag var for bred i stregen HM !!! ) .... dernæst farvelægges med akvareller sammen med en Pentel waterbrush og til sidst tilføjes detaljer med fyldepen oven på den farvelagte skitse.




I videoen har jeg valgt at vise tegneriet med 8 gange normal hastighed ... jeg brugte ca 12-15 min på denne skitse ...



Xiaomi Yi






For at filme skitserne har jeg købt et Xiaomi Yi actionkamera .... Kinesernes svar på en GoPro. Kameraet er monteret på en krydsfinerplade ... med den viste stang kan jeg filme op overkant A4 format .... jeg har et forlængersæt, så jeg kan filme helt op til A3 format.



A6 skitsebog, hjemmelavet akvarelæske, fyldepen og waterbrush, og kameraet i film stilling
Som det ses her er fylder mit "rejsesæt" til skitserie og filmoptagelse af skitserne ikke ret meget.


tirsdag den 18. august 2015

Urbant landbrug.

Jeg har tidligere lavet skitser ved vores lokale busstoppested ... link her
Hønsene ejes af Birna, som driver urbant landbrug midt i bydelen Hånes. Jeg takker for tilladelse til at tegne fuglene ;-)

Skitserne her kan ikke kaldes "urban sketching", men de er jo som nævnt lavet midt i bydelen vi bor i. Høns er vanskelige at tegne ... for sådan en som mig ... de står ikke stille mere end få sekunder ad gangen ... så snart jeg flytter blikket til tegneblokken for at sætte et par streger ... da benytter hønsene sig med det samme af muligheden og flytter sig, vender den anden side til, går deres vej ... osv.

Mine spæde forsøg med "hønsetegninger" kan ses her ... og i videoen nederst, hvor tegnetempoet er skruet op til 8x for at det ikke skal blive alt for kedeligt ......

Dobbelt opslag i A6 skitsebog

Endnu et par siden med hønserier ... begge sider tegnet med Hero 330 fyldepen

tirsdag den 11. august 2015

Endnu et vejskilt ....

A6 skitse lavet med en Vintage HERO Pen 330 Calligraphy Fountain Pen
Jeg står med ryggen til villakvarteret på Berhusveien og ser ned mod Timenesveien.
Det var en tilfældig indskydelse som gjorde at jeg havde kamera, og fyldepen med på gåturen i dag .... og min waterbrush havde jeg glemt.
Det opdagede jeg først, da jeg skulle bruge den ... så i stedet for at lave en skitse hvor fyldepen og waterbrush arbejdede sammen, så blev det en ren blæktegning.

Nede foran vejskiltet står en rød plastickasse som postbudet bruger som depot for reklamer i før hver postomdeling.

Skitsetid i dag ... ca 10 min.




















onsdag den 5. august 2015

Den sidste skitse ...

Den 9.9.2014 lavede jeg den første skitse i min hjemmelavede skitsebog. Den er lavet af et ark papir i format 42x59,7cm 170 g tegnepapir ... fra en en Dorée-Profi-Block. Arket er bukket, klippet og forsynet med et omslag af tykt pap. En gammel akvarelskitse er klippe i passende størrelser og limet på som dekoration. Den  har fået en gang lak inden skitsebogen blev taget i brug
... slutformatet på "harmonikaen" er ca 7x10 cm ... med tiden er de fleste af skitserne endt her på bloggen ... men i dag er det slut.
Den sidste skitse er lavet og skitsebogen kan nu hvile i bunken sammen med andre fulde skitsebøger ...

Skitseblok 7x10cm, Fyldepen, "Volvoen" og en waterbrush



Skitsebogen har passet godt i hånden, og i jakkelommen når jeg har gået tur med hunden. Sammen med fyldepen, waterbrush og måske akvarelblyanter  og her på det sidste også min "Volvo" har den været fast følgesvend ud i frisk luft.





Klar til skitsetur ...
Så mangler der kun dato og underskrift ...
"Volvoen" / visitkort æske ... konverteret til "lommeakvarel æske" ... sammen med min Pentel Waterbrush
En af mine kinesiske kalligrafifyldepenne ... med bøjet spids ... en "sailor fude de mannen fountain pen with bend nib" ...
Dagens skitse fra hjørnet af Berhusveien og Timenesveien ca 7x10cm

Tak til enhver som har brugt tid og opmærksomhed på mine skitser ;-) ... PB

tirsdag den 4. august 2015

Med "Volvo" og Aquabrush ...

For et par uger siden lavede jeg en skitse med fyldepen og en hvid kuglepen i en skitsebog med farvet papir.

Skitsebogen var helt ny. Farvet papir er nyt for mig. Jeg er i en proces hvor jeg prøver mig frem med forskellige tegnematerialer for at se hvad der fungerer bedst med det farvede papir.

Skitsen til højre var en af de første ... fremtiden må vise hvor jeg ender .. link til det gamle indlæg med denne skitse











For en tid siden var min hustru og jeg på loppemarked i Posebyen ... ( en gammel bydel i Kristiansand ) ... der fandt jeg en "Volvo" som var til salg for 10 kr !!!











 "Volvoen" fik efter hjemkomsten ny "motor" .... tubefarver med akvarel blev fyldt i hullerne og en "lommefarvelade" havde set dagens lys ...







Den gamle skitse på farvet papir blev fundet frem forleden ... en stump akvarelkarton, min nye "Volvo" og en waterbrush blev fundet frem ... og med udgangspunkt i den oprindelige skitse lavede jeg en ny udgave ... resultatet ses her over sammen med noget af "værktøjet"

Efter at akvarelskitsen havde ligget og flydt på bordet nogen dage fandt jeg den frem igen ... denne gang blev det en af mine kinesiske kaligrafifyldepenne som kom på arbejde ... kombinationen af akvarelskitsen og fyldepennestreger ses herunder ...

Akvarel skitse ... ca A5

mandag den 3. august 2015

På hjørnet står et skilt ....

Skitse ca 14x20cm ... Strathmore Toned Tan, fyldepen og waterbrush

Denne skitse er lavet i en skitsebog med farvet papir ( fotoet herover er rimelig tæt på at gengive farven korrekt ) ... det var tanken at lave en skitse med sort fyldepen og hvid tush, men jeg glemte den hvide tusch hjemme. Det blev derfor en monochrom skitse .... mellemtonerne er lavet med en waterbrush ... pensel med vand i skaftet ... den opløser blækstregerne ... videoen viser tydeligt hvordan kombinationen fyldepen / waterbrush fungerer.
Jeg filmer med et kinesisk action kamera ...  Xiaomi Yi ... på et lille stativ som sidder klemt fast på min tegneplade ... via min mobiltelefon kan jeg se billedet som kameraet filmer ... i dag valgte jeg at klipse mobilen fast på tegnepladen ved siden af skitsebogen ... selv om der er en del reflekser i glassen på telefonen kan man flere steder undervejs se videobilledet på telefonen ... videokameraet kan også startes og stoppes fra mobilen ...



Efter hjemkomst fandt jeg min hvide UNI BALL frem og makerede spredte højlys ...




søndag den 2. august 2015

Med kul og kridt ...


Jeg har købt nogle skitsebøger med farvet papir ... fra Strathmore ... den jeg har brugt her, er i format 14x20,3 cm.
Det er helt nyt for mig med farvet papir, så jeg prøver mig frem ... her har jeg brugt Nitram tegnekul ... den grønne og den røde sammen med et hvidt kridt fra Koh-I-Noor ... jeg nyder at tegne med disse materialer, men er skuffet over at den hvide ikke er "hvid nok" og at den sorte ikke er "sort nok" ... så jeg må lede lidt i skuffer og skabe efter andre muligheder ....

Skitsen er ikke noget at råbe hurra for ... måske det går bedre næste gang ... Motivet er en landbrugsbygning på Nedre Hånesvei ikke ret langt hjemmefra ... og vovse er som sædvanlig med på tegnetur ( se videoen herover ;-) ).