torsdag den 10. marts 2016

To skitser fra en 4 grader "varm" forårsdag

Dobbeltopslag i A6 skitsebog, fyldepen, farveblyanter og waterbrush
Det er mildt i vejret i dag. Gråt og vindstille .... og ca 4 graders varme. Vovse måtte i dag finde sig i at morgenmaden ( vores morgenmad ) skulle konsumeres før hun kunne komme på tur. Vi var da heller ikke nået mange meter væk fra hus og hjem før hun satte sig ;-) ... det skulle hun ikke have gjort, for det gav mig tid til at se mig omkring. En gæsteparkeringsplads mellem Berhusveien og legepladsen med snedækket foldboldbane fangede min opmærksomhed .... og ja, det er ganske rigtigt, der ligger stadig sne mellem husene her på Berhusveien.
Mens Ida ( vovse ) gjorde sit, ja da gjorde jeg mit .... fandt skitsebog, fyldepen og nogle få farveblyanter frem .... resultatet af ca 8-10 min tegnetid ses her over.

Nogle timer senere fik vi et lift til byen med vores datter. Der skulle bl.a. købes strikkepinde, fjer til fabrikation af påskeæg sammen med børnebørnene  osv.

Hjemturen skulle som så ofte før foregå med bus. I dag var den forsinket ... jeg satte mig i forårsvarmen ( hm !!! ) på en bænk og lavede dagens anden skitse ... busstoppested C i Henrik Wergelands gate ... set fra en bænk Markens ( gågaden ). Min hustru fandt lidt varme i nærliggeden butikker inden turen hjemover.
Dobbeltopslag i A6 skitsebog, fyldepen, farveblyanter og waterbrush


Ingen kommentarer:

Send en kommentar