lørdag den 24. februar 2018

Akvareller i lommeformat ... hjemmelavet

I det store udland mod vest kan man købe en visitkort-æske med tilhørende blikskåle til akvarelfarver ... alt sammen markedsført på internettet.
Med porto, norsk moms og fortoldingsgebyr bliver den dyrere end jeg synes om ....
Min blikæske er købt billigt på et loppemarked her i Kristiansand ... for 10 kr  ... i første omgang limede jeg en tom medicin pakning i visitkortæsken til akvarelfarverne. Omtalt her på bloggen.
Men siden da har vores ældste søn købt 3D printer og fortalt mig om programmet TINKERCAD. Det er meget enkelt at bruge. Det er gratis og har nok muligheder, til at jeg er tilfreds.

Fotoet herunder er et screendump som viser paletten som jeg har lavet i programmet.

Simon har velvilligt printet det i hvidt plastmateriale ... tak ;-)



I mine gemmer fandt jeg en æske med 12 tuber akvarelfarver ... mærket "White Nights"
... Jeg har valgt kun at fylde farver i de 9 små "kasser".
Forestiller mig at kunne bruge de aflange til faveblanding ...



White Nights farverne, farveprøve og den delvis fyldte akvarelæske
Pentel Waterbrush, Sailor fyldepen med kaligrafispids (bøjet 55 grader ).
Farverne: Lemon, Yellow, Yellow Ochre Scarlet Light, Ultramarin, Blue, Green,Sephia, Neutral black.
( farvebetegnelserne som de står på tuberne )

Nu vil jeg lade tubefarverne "sætte sig" lidt inden jeg lukker æsken. Det er dejligt at kunne begrænse tegneudstyret til skitsebogen, den lille blikæske med farverne, en waterbrush og fyldepennen med vandfast blæk ( Calli ).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar